Jalousi
Formålet er at vise dig en god og overkommelig vej til, at du endelig bliver fri for jalousi. Du kan begynde lige her.
• Virker med det samme
• Er nemt og ligetil
• Ingen bivirkninger
• Kræver ingen viljestyrke
• Effektivt også for dem med meget jalousi
• Har en permanent virkning
Skriv svarene på spørgsmålene ned. Tal bagefter med en der er nær på dig, om det du har oplevet undervejs og efter. Eller lad en der er nær på dig læse spørgsmålene højt for dig og fortæl vedkommende dit svar.
Hvilke mål har jeg i forhold til min jalousi
Hvad sker der med mig fremover, hvis jeg ikke når mine mål?
Beskriv en fremtidig situation, hvor du tror, du vil opleve jalousi?
Kognitiv terapi til endelig at blive fri for jalousi
Her er en beskrivelse af hvordan jalousitanker opleves
Hvilke mål har jeg i forhold til min jalousi?
(Hvad vil jeg gerne ændre i mit liv?) Hvor tæt er jeg på at nå mine mål? (Fx: Jeg vil gerne have, at jeg ikke er jaloux, når min partner skal til en social begivenhed uden mig)
2. Hvad forhindrer mig i at nå mine mål? (Fx: Jeg kommer altid til at tænke på, at min partner nok finder en anden og forlader mig)
3. Hvornår har jeg nået mit mål 100 %?
(Fx: Når min partner kan tage til en social begivenhed, uden at jeg føler mig jaloux)
Hvad sker der med mig fremover, hvis jeg ikke når mine mål?
1. Hvordan vil det i fremtiden påvirke den måde, jeg tænker på?
Fx jeg vil hele tiden tænke på, om min partner vil være sammen med en anden end mig.
2. Hvordan vil det påvirke mig følelsesmæssigt?
Fx jeg vil føle mig usikker, vred skuffet, ked af det.
3. Hvordan vil det påvirke mig kropsligt/fysisk?
Fx jeg vil have uro i kroppen. Ondt i maven.
4. Hvordan vil det påvirke måden, jeg handler på?
Fx jeg kan ikke slappe af, når min partner er væk fra mig.
Jalousi historie
Din jalousi har en historie. At forstå denne er en del af vejen mod at slippe den helt.
• Den første gang jeg kan huske jalousi, var…? Jeg var år gammel?
• De følelser, jeg kan huske fra dengang, var…?
• Det første menneske, jeg var jaloux på (eller var jaloux på mig), var…?
• Den alder, jeg havde, var…?
• Det, jeg husker ved denne oplevelse, var…?
• Jeg var jaloux, fordi…?
• Den sidste gang, jeg var jaloux, var…? (person, tid, omstændighed)
• Mine følelser var…?
• Det, jeg konkret gjorde, var…? (beskriv, hvad du gjorde)?
• Jeg følte, min opførsel var…?
• Den sværeste jalousioplevelse, jeg har haft, var…?
• Den var svær, fordi…?
• Hvem har jeg sværest ved at håndtere min jalousi i forhold til?
• Det er det sværeste, fordi…?
• Før i tiden har følgende gjort mig jaloux i forhold til tidligere partnere…?
• Min nuværende partner gør mig jaloux, når…?
• I fortiden har jeg ikke fortalt om mine følelser, fordi…?
• Den måde, jeg håndterer jalousi på, er…?
• I fortiden har dette gjort mig mindre jaloux…?
• I fortiden har dette ikke virket for mig, fordi…?
• Jeg ved, at min jalousi er under kontrol, når…?
• Det er i orden for mig at fortælle om mine egne oplevelser af jalousi til en anden,
når…?
• Hvad er min egen forklaring på, at jeg oplever for meget jalousi…?
Hvilke udfordringer er der for dig i forhold til jalousien. Hvordan vil du takle og overvinde dem?
Beskriv en fremtidig situation, hvor du tror, du vil opleve jalousi?
• Hvilke følelser forventer du?
• Hvilke følelser vil du gerne føle?
• Hvilke muligheder har du for at gøre noget?
• Hvordan tror du, du vil reagere?
• Hvordan tror du, din partner/ven/andre vil opføre sig?
• Hvordan vil du gerne have, at din partner/ven/andre skal opføre sig?
• Hvad hvis dine behov og din partners behov er forskellige?
• Hvilke muligheder har du?
• Hvilke muligheder ville du gerne anvende?
• Hvad vil din belønning være, hvis du klarer det godt?
• Hvordan vil du opføre dig, hvis intet går, som du har planlagt?
At arbejde bevidst med dine jalousitanker er måden du overvinder dem på.
Nedskriv alle de tanker, der gør dig jaloux fx ”vil min partner måske være sammen med en anden til festen”. Undersøg hver tanke som beskrevet.
Såfremt tanken ikke er rigtig find da én, der er mere realistisk fx ”min partner elsker mig og kunne ikke finde på at være sammen med en anden”. Hver gang jalousien kommer, tænk da den realistiske, positive tanke.
Jalousifri billeder
Det du tænker om dig selv, vil du blive. Derfor prøv at få indre, positive jalousifri billeder frem.
Luk øjnene og få et billede af dig selv frem. Se dig selv som du gerne vil have det. Fri af jalousi. Sammen med andre i forskellige situationer og alene.
Oplev dig selv, mærk denne dejlige følelse måske af ro, afslappethed og glæde. Efterhånden vil det, du ser, blive din virkelighed.
Du kan selv bestemme, hvordan du vil have det. Lad det ske helt af sig selv. Det er dit valg. Du kan træffe det lige nu.
Kognitiv terapi til endelig at blive fri for jalousi
Kognitiv terapi giver dig et konkret værktøj til at komme af med din jalousi. Udgangspunktet for den kognitive terapi er at ændre de tanker, som gør dig jaloux.
Princippet ved den kognitive terapi er, at man tager udgangspunkt i en uønsket tilstand som fx jalousi i forbindelse med din partners deltagelse i en social sammenkomst.
Man har eksempelvis følgende situation: En uønsket tilstand (du er jaloux, fordi din partner skal deltage i en social sammenkomst) og en ønsket tilstand (fx du ikke er jaloux, fordi din partner skal deltage i en social sammenkomst).
Man har således en ”udgangsposition” og et ”mål”. På vejen mellem udgangspositionen og målet er der et eller andet, der forhindrer dig i at nå målet. Det kan være dine tanker om din partners deltagelse i en social sammenkomst. Du må altså undersøge, hvad det er for tanker, du har om sociale sammenkomster. Du kan tænke følgende tanke: ”Til en social sammenkomst vil min partner finde en at være seksuelt sammen med”.
Det er muligt, at du med sådanne forestillinger helst ikke vil have, at din partner deltager. Sådanne tanker vækker nemlig jalousi. Udgangspunktet i den kognitive terapi er derfor at ændre de tanker, som giver jalousi.
En måde at gøre noget ved denne udfordring er ved at udfordre tankerne – undersøge om de er rigtige. Det gør man blandt andet ved at finde konkrete ”beviser” for eller i mod tanken: ”Hvilke beviser er der for, at min partner vil være seksuelt sammen med en anden?”. ”Hvilke beviser er der imod, at min partner vil finde en anden?”.
Hvis du i stedet for at tænke: ”Min partner vil finde en at være seksuelt sammen med”, tænkte:” Min partner elsker mig og vil ikke være sammen med en anden” og vel at mærke tror på tanken, så ville du ikke være jaloux, når din partner deltog i en social begivenhed. Problemet med jalousi er altså, at du ofte tænker noget, der ikke er rigtigt.
Det vigtige i kognitiv terapi er således i første omgang at finde de tanker, der forårsager jalousi og herefter at undersøge rigtigheden af dem. Og, såfremt de ikke er rigtige at ændre dem, så de er i overensstemmelse med virkeligheden.
Her er en beskrivelse af hvordan jalousitanker opleves
• De er korte og specifikke (situationsafhængige).
• De forekommer ekstremt hurtigt og kan derfor være vanskelige, at ”fange”.
• De er udtryk for den umiddelbare fortolkning eller oplevelse af en given situation.
• De kan bestå af både ord og billeder.
• De opstår ikke efter ”omhyggelig” tænkning.
• De syntes at opstå som en refleks.
• Man kan ikke umiddelbart forhindre, at de opstår.
• De synes at være rigtige på det tidspunkt, de opstår.
Man vil ofte have jalousitanker med samme tema. Fx: ”Er min partner mig utro” eller ”Jeg kan ikke stole på nogen”.
Mennesker med de samme følelsesmæssige udfordringer vil have de samme typer af jalousi.
Eksempler på jalousitanker og hvordan de påvirker en følelsesmæssigt:
• Tanke: ”Er min partner mig utro?”
Følelser: Ked af det, fortvivlelse, vrede
• Tanke: ”Min partner vil nok forlade mig?”
Følelser: Ked af det, fortvivlelse,vrede
• Tanke: ”Min partner synes, at jeg ikke er interessant”
Ked af det, fortvivlelse
• Tanke: ”Jeg er ikke god nok for nogen”·
Angst, håbløshed
Jalousitanker
Jalousitanker er forkerte eller rummer kun en kerne af sandhed. Her er en liste over typiske ”fejl” i måden at tænke på.
1. Alt-eller-intet tænkning (også kaldet sort-hvid, enten-eller eller unuanceret tænkning): Du ser kun to muligheder i en situation og ikke hele spekteret ind imellem.
Eksempel: ”Hvis jeg ikke har total succes, vil min kæreste gå fra mig.”
2. Katastrofetænkning (også kaldet spådom): Du forudser, at det værst mulige sker i fremtiden uden at tage mere realistiske muligheder med i din betragtning.
Eksempel: ”Hvis min partner tager til en social begivenhed, vil han/hun være sammen med en anden.”
3. Undervurdere det positive: Uden grund fortæller du dig selv, at positive oplevelser, kvaliteter eller dyder ikke tæller.
Eksempel: ”Jeg klarede opgaven godt, men det betyder ikke, at jeg er dygtig. Jeg var bare heldig.”
4. Følelsesmæssig tænkning (”Jeg føler, ergo er det sandt”): Du tænker, at noget er sandt, fordi du ”føler” (faktisk tror) det så stærkt. Modargumenter bliver overset eller bagatelliseret.
Eksempel: ”Jeg ved, at min partner er mig tro, men jeg føler alligevel, at han/hun vil være sammen med en anden”.
5. Stempling: Du tager et overordnet stempel på dig selv eller andre uden at tænke over, at ”bevismaterialet” kun rækker til en mindre hård ”dom”.
Eksempel: ”Ingen vil nogensinde elske mig. Jeg er ikke noget værd.”
6. Forstørrelse/formindskelse: Når du evaluerer dig selv, en anden eller en situation, forstørrer du uden grund det negative og/eller formindsker det positive.
Eksempel: ”Jeg gør nogle gange noget mod min partner jeg ikke syntes er godt. Derfor bliver jeg aldrig en god kæreste.”
7. Mentalt filter (også kaldet selektiv abstraktion): Du hæfter dig ved en negativ detalje i stedet for at se helheden.
Eksempel: ”Min partner sagde engang noget pænt om én fra hans/hendes arbejde, derfor er min partner nok tiltrukket af vedkommende.”
8. Tankelæsning: Du tror, du ved, hvad andre tænker uden at se på mere sandsynlige muligheder.
Eksempel: ”Jeg tror, at min partner har lyst til at være mig utro.”
9. Overgeneralisering: Du når til en voldsomt negativ konklusion, som går langt ud over situationen.
Eksempel: ”Fordi jeg følte mig utilpas ved festen, betyder det, at jeg ikke har det, der skal til for at få venner.”
10. Personalisering: Du tror, at andre opfører sig negativt på grund af dig i stedet for at tage mere realistiske muligheder i betragtning.
Eksempel: ”Det var min skyld, at min kæreste forlod mig.”
11. ”Burde” eller ”skulle” udsagn: Du har en præcis, fikseret idé om, hvordan du selv eller andre skal opføre sig, og du overvurderer, hvor slemt det er, hvis dine forventninger ikke bliver indfriet.
Eksempel: ”Det er forfærdeligt, at jeg har lavet en fejl. Man bør altid gøre sit bedste.”
Undersøg jealousien
I det følgende forklares, hvordan du kan finde en jalousitanke og efterfølgende undersøge, om den er rigtig eller ej.
1. Først oplever du en ubehagelig følelse. Det kan fx være vrede, ked-af-det-hed, håbløshed.
2. Herefter skal du vurdere, hvor stærk følelsen er. Hvis den er svag, er der ingen grund til at gøre mere ved den. Hvis den til gengæld er stærk, skal du gå videre til næste skridt.
3. Nu gælder det om at finde den tanker, der har ført til følelsen. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at tanken ofte vil udtrykkes som en påstand fx: ”Min partner vil være mig utro”.
4. Du vurdere, hvor meget du tror på tanken. Hvis du overhovedet ikke tror på den tanke, så vil den ikke kunne føre til den ubehagelige følelse. Hvorimod en stærk tro på tanken, vil føre til den ubehagelige følelse, som i dette tilfælde kunne være ked-af-det.
5. Når du har fundet jalousien, som kunne tænkes at føre til den ubehagelige følelse, skal du vurdere, hvor rigtig tanken er. Du skal udfordre tanken.
Nogle gange kan det måske være svært at finde ud af om den jalousitanke, man har er rigtig eller ej? Derfor kan det være godt at få det afklaret. Derfor skal du stille følgende spørgsmål til jalousitanken.
• Hvad er din tanke? Fx min partner er mere interesseret i en anden end mig.
• Hvilke beviser støtter din tanke? Fx noget jeg ikke kan komme på?
• Hvilke beviser er der imod din tanke? Fx min partner bor sammen med mig. Gør de ting, en partner gør.
• Er der en anden forklaring (fx en positiv/realistisk tanke)?
• Hvad er det værste, der kan ske i den situation, hvor du tænker jalousitanken? Fx at min partner faktisk holder mere af en anden end mig.
• Hvis det værste sker i situationen, hvad kan du så gøre? Fx min partner finder en anden og vil forlade mig.
• Hvad er det bedste, der kan ske i denne situation? Fx min partner elsker mig og vil være sammen med mig.
• Hvad er det mest realistiske, der kan ske i denne situation? Fx min partner elsker mig og vil være sammen med mig.
• Hvordan påvirker det mig, at jeg tror på denne jalousitanke? Fx jeg bliver vred, skuffet, ked af det.
• Hvordan ville jeg have det, hvis jeg ændrede min tænkning? Fx jeg ville kunne slappeaf – have indre ro.
• Hvad kan jeg gøre ved det? Fx lade være med at tro på mine jalousitanker.
• Hvad vil jeg sige til en ven eller et familiemedlem, der har samme jalousi som jeg? Fx lad være med at tro på tanker, der er forkerte.
• Hvad er din konklusion på din tanke? Er den rigtig eller forkert? Fx min tanke er ikke rigtig.
• Hvilke tankemæssige ”fejl” i måden at tænke på indeholder tanken? Fx Katastrofetænkning, følelsesmæssig tænkning.
At arbejde bevidst med sine jalousitanker, er måden du overvinder dem på.
Lad os tage udgangspunkt i følgende situation: Din partner skal til en fest. Jalousitanken, du har fundet, er følgende: ”Min partner skal til fest og vil være sammen med en anden”.
Nu udfordrer du tanken ved at stille følgende spørgsmål:
• Hvor ved jeg egentligt fra, at min partner vil være sammen med en anden?
• Hvad er det, der gør, at jeg tror, at min partner vil være sammen med en anden?
• Har jeg oplevet denne jalousi før?
• Er der noget, der får mig til at tro, at det ikke sker?
• Siger min partner, at han/hun er mig tro, og tror jeg på det, min partner siger?
• Er det faktisk muligt, at min partner er mig tro?
• Hvis det allerværste, jeg overhovedet kan forestille mig, sker er det da noget jeg vil kunne leve med?
• Hvor ved jeg fra, at lige netop det vil ske?
• Hvad er det bedste, der kan ske i ovenstående situation i forhold til min partner?
• Hvad er det mest realistiske, der kan ske?
• Hvad sker der, når jeg tror på jalousien?
• Hvad kan der ske, hvis jeg ændrende min tænkning?
• Hvad vil jeg sige til en ven eller et familiemedlem, hvis den pågældende har samme tanker som jeg?
• Hvilke tankefejl indeholder jalousien? Der nævnes et par stykker:
• Katastrofetænkning: ”Jeg tror, at min partner vil være sammen med en anden, uden at jeg inddrager andre og mere realistiske muligheder”, hvilke kunne være ”min partner elsker mig og har aldrig været og har ikke noget ønske om at være sammen med en anden”.
Tankelæsning: ”Jeg tror, at jeg kan læse andre folks tanker uden at overveje andre og mere sandsynlige muligheder”, eller ”min partner og hans/hendes arbejdskollega tænker nok på, at de gerne vil være seksuelt sammen”.
Når du har udfordret tanken, skal du igen vurdere, hvor stærk følelsen er, og hvor meget du tror på tanken.
Hvis følelsen stadig er stærk, er det enten, fordi du stadig tror på tanken, eller fordi det er en helt anden tanke, der er skyld i følelsen. Så skal du i gang med at finde den nye tanke.
Se hvor forskeligt du vil have det alt efter hvilken tanke du tænker? Skriv en jalousitanke ned og derefter en postiv realistisk tanke som modsvarer den. Se hvor forskeligt det vil blive for dig.
Jalousitanken
Tanke: Fra 0-10 hvor meget tror du på tanken? (Fx: ”når min partners mobiltelefon ringer, er det nok en, der er interesseret i en affære” – 6)
Følelser: Fra 0-10, hvor stærk er hver følelse? (Fx: Angst – 6, bange – 2, ked af det – 8 – vred 7 )
Kropslige fornemmelser: Fra 0-10, hvor stor er den kropslige fornemmelse? (Fx: Spænder i maven – 6, ryster – 3, klup i halsen – 5)
Handling: Fra 0-10, hvor meget påvirker det den måde, du er på? (Fx: Kan ikke slappe af – 5, hører at nogen ringer til ens partner mange gange – 80, kan ikke sove – 4)
Den realistiske tanke
Tanke: Fra 0-10, hvor meget tror du på tanken? (Fx: ”Min partner elsker mig og vil ikke være mig utro” – 3). Prøv nu at tænke tanken 100 %, og skriv ned hvordan, det påvirker dine følelser, kropslige fornemmelser og handlinger.
Følelser: (Fx ro, varme, glæde)
Kropslige fornemmelser: (Fx afslappet i hele kroppen)
Handling: (Fx hygge sig, mens ens partner er til fest, sove roligt om natten)
Det du fremover skal gøre for at håndtere din jalousi, så du helt overvinder den.
1. Du tænker fx jalousitanken: ”Min partner skal til fest og vil være mig utro.”
2. Du skal med det samme tænke den rigtige tanke fx: ”Min partner elsker mig og vil være mig tro.”
3. Bliv ved med at tænke den rigtige tanke, indtil du kan føle og mærke den i hele kroppen – fx indtil du føler dig helt rolig.
I begyndelsen vil det være lidt svært at for dig at gøre, men med tiden vil du lære at tro på den rigtige tanke, som jo er den rigtige i stedet for at tro på noget, der er forkert dvs. jalousi tanken. Til sidst vil jalousitanken ikke komme mere, men kun den rigtige tanke, og du vil være rolig, afslappet og lettet.
Ganske vist er det teoretisk set enkelt at ændre sine tanker, men dermed ikke være sagt, at det er let. Når man gennem mange år har vænnet sig til at tænke jalousitanker, skal der en stor portion tålmodighed til for at ændre vanens magt. Og her er det vigtigt ikke at være ubarmhjertig over for sig selv.
Du skal ikke blive irriteret, vred og skælde ud på dig selv, når jalousien sniger sig ind. Derimod er det nødvendigt at være tolerant og forstående. For det kan tage tid at trævle gamle vaner op. Der skal øvelse til, og man må blive ved, fordi det er umagen værd.
Prøv derfor, om du kan lade være med at bebrejde dig selv jalousien, der alligevel kommer snigende. Når du skælder dig selv ud, skaber du jo endnu en række negative tanker. I stedet skal ud opmuntre dig selv: giv dig selv ros, køb en gave til dig selv eller gør noget andet positivt, fordi du flittigt overvåger dine, negative jalousi tanker. Når du tager dig selv i at tænke negativt, så sørg for at have en ny tankeserie parat, der kan erstatte den gamle. Efterhånden vil selvtilliden og troen på, at du kan fæste rod og vokse dig større og stærkere blive fremherskende. Måske vil det ske helt af sig selv.
Husk at…
• Jalousitanker virker som om, det kommer ud af at ingenting.
• De er ikke rigtige, men forekommer sandsynlige.
• Jalousi gør ingen nytte og forhindrer dig i at få et godt liv. Jo mere tankerne accepteres, desto mere jalousi giver de dig.
Situation der giver jalousi
• Situationen, som den vil tage sig ud på video?
• Din personlige oplevelse af situationen?
• Hvordan ville fx en terapeut eller en ven beskrive situationen?
At arbejde bevidst med dine jalousitanker er måden du overvinder dem på.
Nedskriv alle de tanker, der gør dig jaloux fx ”vil min partner måske være sammen med en anden til festen”. Undersøg hver tanke som beskrevet.
Såfremt tanken ikke er rigtig find da én, der er mere realistisk fx ”min partner elsker mig og kunne ikke finde på at være sammen med en anden”. Hver gang jalousien kommer, tænk da den realistiske, positive tanke.
En forklaring på hvad kerneantagelser er
Kerneantagelser
Kerneantagelserne udgør det dybeste lag af vores tænkning. De er derfor styrende for vores umiddelbare oplevelser af mange situationer. Som regel er vi ikke bevidste om dem.
Kerneantagelserne er blevet udviklet gennem vores livshistorie i samvær med forældre og andre betydningsfulde mennesker. I samværet med disse mennesker kan man eksempelvis have udviklet (lært, erfaret), at ”andre mennesker er til at stole på” og ”jeg er værd at elske”. Hver gang man følte sig utryg eller blev ked af det, var der nogle mennesker, der fandt det værd at beskytte og trøste en
Man kan imidlertid også have oplevet, at man ikke blev trøstet eller fik tryghed, når man følte sig utryg og ked af det. Det kan have bevirket, at man udviklede følgende kerneantagelser: ”Andre mennesker kan jeg ikke stole på”, og ”jeg er ikke værd at elske. Der må være noget galt med mig. Jeg er nok ikke interessant nok for nogen”.
Man udvikler kerneantagelser i bestræbelserne på at forstå sig selv, verden og fremtiden. ”Når de voksne ikke vil rose mig, må det være fordi, jeg ikke er værd at elske. Jeg er nok ikke meget værd”. Det er muligt, at det var sandt dengang, men det behøver hverken at have været sandt dengang eller i dag. Alligevel vil kerneantagelserne virke styrende for vores oplevelser af forskellige situationer.
Et andet karakteristisk træk ved kerneantagelserne er, at de virker som en slags skærm, der kun tillader information, der bekræfter antagelserne at komme igennem. Lad mig tage eksemplet fra før. Hvis man gennem sin livshistorie har udviklet en kerneantagelse, der antager, at ”jeg er ikke værd at elske. Der er noget galt med mig”, og sker det en dag, at en anden person bliver forelsket i en, så kan der ske følgende:
· Man kan tænke: ”Det kan simpelthen ikke passe. Han må være ude på et eller andet. Jeg må være på vagt overfor ham”. Hvis man dybest set mener, at man ikke er værd at elske, så giver det ikke mening, at en anden person pludselig bliver forelsket i en. Tilnærmelsen bliver altså afvist med henvisning til, at den anden person ”er ude på et eller andet. Det kan ikke passe”.
· Det kan også være, at man slet ikke opdager den anden persons tilnærmelser. Man er måske kun opmærksom på de negative aspekter ved situationen (kognitiv forvrængning: Mentalt filter se liste over ”fejl” i måden at tænke på).
Kort sagt er kerneantagelser
· Kerneantagelser er ”antagelser” eller hypoteser og derfor ikke nødvendigvis sande (realistiske).
· Kerneantagelser kan man tro meget stærkt på. Man kan sågar ”føle”, at de er sande. Alligevel kan de være helt eller delvist usande.
· Kerneantagelsernes sandhedsværdi kan undersøges.
· Kerneantagelserne giver mening i de konkrete situationer, man befinder sig i.
· De har rod i barndomsbegivenheder og kan have været sande eller usande på det tidspunkt, man først begyndte at tro på dem. Men er det oftest ikke mere.
· Kerneantagelserne kan man nogle gange tro på andre gange ikke.
· Når kerneantagelserne er aktiverede, virker de som en skærm, der kun lukker information ind, der bekræfter kerneantagelserne.
· De forekommer i forskellige situationer og virker styrende på den umiddelbare oplevelse af en konkret begivenhed.
Gode råd
Ved at følge alle de gode råd mod jalousi der bliver givet her, vil du komme endnu tættere på dit mål. At være helt fri for jalousi.
For meget jalousi er ikke en medfødt følelse. Den skyldes altid ens fortid. Selv om årsagerne kan være forskellige, kan man altid arbejde med at løse udfordringerne.
Lavt selvværd er oftest årsagen til, at man oplever jalousi. Mennesker, der har lavt selvværd, vil have mange negative tanker om sig selv. Fx ”jeg er ikke god nok. Andre mennesker er mere interessante end mig. Jeg har ikke noget særligt at byde på”.
Selv om disse udsagn altid er forkerte, tror man dog selv på dem. Derfor kan man jo heller ikke forstå, hvordan et andet menneske kan elske én, når man ikke synes, man er noget særligt. Med sådanne tanker om sig selv, vil man synes, at andre er mere interessante end en selv. Derfra kommer så jalousien.
Årsagen til lavt selvværd hænger oftest sammen med ens opvækst særligt forholdet til ens forældre.
Oplevet eller konstateret utroskab i et forhold. Man kan i tidligere forhold selv have været, eller ens partner kan have været utro. Derfor er man også på ”vagt” i det nye forhold. Det kan ske igen.
Der kan dog også være andre forklaringer. I sådanne tilfælde vil det det oftest mest hensigtsmæssigt at indlede behandling hos en psykolog.
