Sådan finder du den perfekte kæreste
Kærligheden er en ordentlig mundfuld. Måske den største af dem alle i livet. Den skal tygges omhyggeligt og nænsomt og bearbejdes med omhu – ellers ender den som en ulykkelig forstoppelse i parforholdet.
Vis mig et menneske, der påstår, at smagen af lykkelig kærlighed er bitter og uønsket, og jeg giver dig en person, der har et særdeles anstrengt forhold til sandheden. Vi er nemlig alle på udkig efter det ultimative bytte – at dele vores kærlighed med en partner, vi elsker.
Men hvad kan vi gøre for at møde den store kærlighed? Det er emnet for dagens blog.
Du behøver bare et kaste et hurtigt blik på junglen af datingsites, og du mødes af lange lister af krav til kommende kæresters egenskaber, uddannelse, udseende, vægt og så videre. Selv luftfartindustriens take-off-tjeklister skrumper ind til pixibogstørrelse, ved siden af listerne af krav til potentielle ægtefolk, der tårner sig op på datingsiderne.
Længslen indfries. Vi finder sammen – og kærligheden smuldrer. Måske holder vi ud – og bliver i forhold, hvor utilfredsheden ulmer under den glade facade.
Er det bare et enestående lykketræf, når den eneste ene er fundet? Eller kan du selv gøre noget for at komme i mål med den udvalgte ene i stedet for bare at overlade det hele til en lunefuld skæbne? Og når fangsten er i hus – hvordan undgår du så, at kærligheden ruster væk i et regnvejr af uindfriet forventninger?
Normalt retter vi blikket udad. Vi stirrer os blinde på vores partner eller det bytte, vi har udset os til at skulle være vores eneste ene.
I vores forhold bliver vi irriterede over vores partners egenskaber. Lange endeløse lister af uønskede egenskaber hos kæresten indfinder sig i vores hoveder og æder af kærligheden som en anden virus i kroppen. Vi forblindes i vores iver efter at rette op på miseren. Hypnotisk optages vi af alt ved vores kæreste, som skal ændres.
Vi bliver så optaget af pinden i kærestens øje, at vi glemmer træstammen i vores egen røv. I stedet for at stirre os blinde på partnerens mangler, skulle vi måske hellere vende fejlkompasset 180 grader og lade et blik eller to falde inden for egne mentale rækker. Måske har vi selv en skrue løs, når det gælder evnen til at pleje kærligheden i parforholdet.
Vores valg af partner er resultatet af en lang række ubevidste forhold, der styrer os fra den psykologiske underverden. Selv Pinocchio lever et friere liv. Så hvad er det for u-erkendte psykologiske kræfter, der skubber os i armene på vores kærester?
Parterapi har lært mig, at det er de samme konflikter vi udspiller igen og igen og igen og igen – som en uendelig musical på Broadway. Vi har været der før. Temaerne i vores kærestekonflikter er et gensyn med fortiden. Manglende nærvær fra den udvalgte ene får oplevelsen af ikke at være elsket eller god nok til at eksplodere i vores hjerner. Vi føler os alene og ensomme i parforholdets tosomhed. Og det er sgu svært.
Jeg spørger tit til klienternes oplevelser af disse følelser. Er det velkendte følelser? Hvornår ragede klienterne første gang uklar med utilstrækkelighedsfølelsen? Som så ofte før er det klienternes forældre, der står for skud, når psykologen graver sig ned i klienternes fortid, hvor lange skygger af forældrefravær hærger det mentale landskab og forklarer nutidens lave selvværd hos klienterne. I barndommens plovfurer har forældrene såret følelserne af at være uelsket i deres børn.
Nu har følelserne slået rødder og som et gammelt ædelt egetræ står de nu urokkeligt fast i klienternes psykologiske muld. Uden at ændre indhold har følelserne trofast fulgt i klienternes fodspor fra den spæde barndom og frem til i dag og sneget sig med ind i parforholdets gemakker, hvor de i evig tid vil piske forholdet rundt i konflikternes manege. Med mindre klienten får luget ud i kærlighedens ukrudt.
Men hvorfor lade sig påvirke af uhensigtsmæssige psykologiske kræfter, der hører barndommen til? Som ækle zombier, der vækkes til live i fuldmånens skær og stikker deres knoglede hænder op igennem kirkegårdens jord, brager ubevidstheden igennem alle vores mentale lag og trækker os rundt i nutiden med usynlige tråde fra barndommens dybe lag.
I vores naive tro, håber vi, at det bliver anderledes denne gang – med denne kæreste. At vi nu er blevet så voksne, at vi kan aftage barndommens hæmmende kappe og leve et friere liv med vores eneste ene. Vi håber på nærvær, følelsen af tæt samhørighed, at vi er gode nok og ikke længere skal føle os ensomme. Alligevel går der ikke længe for deja vuet indfinder sig på ny, og vi igen står med begge ben solidt plantet i barndommens efterveer og danser den samme ude-af-takt-med-vores-nye-partner-dans. Som vi har gjort så mange gange før.
Betyder det, at alle de stakler, der ikke har følt sig elsket af deres forældre, gentager det samme mønster igen og igen i deres voksenliv? Ikke nødvendigvis. Vi har mange måder at håndtere og løse problemer på. Men der må alligevel være noget om snakken – at barndommens ubevidste magter trækker os rundt på kærlighedens slagmark – når mange af mine klienter kan berette om det.
Nu er problemet på plads. Hvad skal du så gøre ved det? Det er meget enkelt – tag ansvar. Du har ansvaret for de følelser, du bringer med ind i parforholdet. Og især når det skrider i svinget. Måske sidder du med oplevelsen af, at det var dig, der tog ansvar og kæmpede dig til verdens ende for at få jeres forhold til at spille i takt. Så hvordan kan nogen overhovedet tillade sig at påstå, at du også havde ansvar for, at forholdet løb af sporet? Du har uden tvivl kæmpet en heroisk kamp for at redde stumperne af jeres forliste forhold. Og alligevel mislykkedes det.
Hvis du skal videre, bliver du nødt til at vende kareten om kigge dig selv dybt i øjnene. Den vej du bevæger dig ad nu, ender nemlig blindt. Og du finder ikke den eneste i denne kærlighedens skyggefulde blindgyde. Du skal sadle om og kigge indad. Du er nødt til at få ryddet op i dit eget sjæleliv, hvis ikke du skal fortsætte med at gentage fortidens syndere og ødelægge dine parforhold.
Hvis du sætter dig over i hjørnet og surmuler som et andet offer, kommer du ikke videre med dit kæresteliv. Så kører du bare videre i kærlighedens hamsterhjul. Så hvad er din egen andel i dine forulykkede kæresterelationer? Der skal jo to til at danse tango. Hvis du et øjeblik kan få øjnene fra dine partneres fejl og mangler og se på dig selv, så bliver du måske i stand til at svare på følgende spørgsmål: Hvorfor var det nu, at du valgte de kærester, du valgte? Husk på, at når du kaster dig over dine partnere og beskriver deres uheldige egenskaber, så beskriver du i virkeligheden også dig selv. Det var jo dig, der valgte dem.
Det kan være lidt af en ufordøjelig mundfuld at erkende egen andel i rækken af smadrede forhold. Men der er ingen vej udenom. Du må arbejde med dig selv. Desto mere ren og afklaret du psykologisk er jo større er chancerne for at finde en partner uden alt for mange barndomslig i bagagen. Og derved færre ægteskabelige problemer.
Tommelfingerreglen lyder, at vi finder partnere, som er lige så langt ude og skide som os selv. Lyder måske ikke helt fair. Du tænker måske, at det sgu var dig, der knoklede med at få forholdene til fungerer, mens dine partnere havde indløst en fribillet til ægteskabsshowet og så blot så stiltiende til. Og det næste lyder måske i bedste fald en anelse absurd og værste fald fuldstændig gakgak. Men du skal finde partner, som ikke giver dig det, du ønsker. Og hvordan hænger det nu sammen?
Når du er nået til den måske udfordrende erkendelse, at problemet er dig selv – og ikke dine partnere – hvad skal du da så gøre? Og her er lidt reklame for psykologer på sin plads. Og det er en mulighed i selvudviklingens højtidelige navn at finde sig selv med en psykolog som guide.
Med ærlighed kommer man længst siger en gammel slidt frase – og der er noget om snakken. Ærligheder over for dig selv og dine nærmeste. Men meditation, yoga og selvhjælpsbøger kan også drive selvudviklingsprojektet fremad.
Det er ikke nemt – og det tager tid. Uendeligt lang tid i nogle tilfælde. Men det er den mest frugtbare vej at vandre ad. Så fokusere på dig selv, og du vil opleve, at dine fremtidige partnere vil blive bedre for dig. Dine partnere er blot en spejling af dig, så ændrer du dig, så ændrer de sig.
