Bedre parforhold, tak
Jeg vil gerne have et bedre parforhold, men hvad kan jeg og min partner gøre? Her er tre råd som kan hjælpe jer på vej videre til et bedre parforhold.
1. Lev dig ind i din partner
Hermed menes, at du rent faktisk forstår, hvad det er, din partner føler- tænker- mærker i kroppen og gør, i stedet for at du tror, at du ved det.
Hvis du forstår, hvordan din partner har det, er det også nemmere at acceptere, hvorfor din partner gør, som han/hun gør. Jeres kommunikation vil blive klarere og i vil få færre konflikter
Det fleste af os tro alt for meget på, at vi lige præcis ved, hvad vores partner mener, men det gør vi ikke altid. Selvom vi har været i forhold i langt tid, er det bestemt ikke ensbetydende med, at vi ved, hvordan vores partner har det og oplever verdenen. Masser af forskning underbygger dette og det er da også min erfaring i parterapien.
2. Anderkend din partners følelser
Hvis din partner er sur på dig, er det sidste, du ofte tænker på at gøre, at give din partner ret i, at det er ok at være sur. Lader du derimod din sympati og forståelse råde i sådanne tilfælde, kan der ske det, at din partners surhed kan forsvinde. Med andre ord, du anderkender og bekræfter din partners følelser.
Vi forsøger alle at blive bekræftet i vores følelser, ofte meget mere end vi er klar over. Som små blev vi trøstet af vore forældre, hvis vi var kede af det, var vrede eller havde andre stærke følelser. Som voksne har vi stadig brug for, at vores følelser bliver anderkendt og bekræftet. Når vi oplever anderkendelse og bekræftelse, bliver vi roligere, gladere mere tilfredse. Vi kommer tættere på hinanden, og kan hermed få det bedre sammen.
3. Venlighed og høflighed
Nogle gange, når jeg sidder med et par i parterapi, er det som at være observatør i en krigszone, hvor det handler om at “sejre” over sin partner. Ofte føler den “tabende” part vrede afmagt, tristhed, ensomhed eller andet. Mange forhold er i en mere eller mindre krigstilstand, selv om der selvfølgelig også er “våbentilstand” ind imellem. Her er ingen vindere.
Drop “krigene” nådeløshed og gør i stedet for søde ting. Udvis opmærksomhed? Det kan have en virkelig afgørende positiv betydning for parforholdet. Skriv små kort, giv blomster, lav lækker mad, sig søde ting, giv et knus eller tal på en anderkende måde?
Selvfølgelig kan blomster eller kram ikke alene genoprette alt. Men når alt går ad h til. Kan venlighed og høflighed løfte alt i den gode retning. En ny cirkel af positivitet og bedre parforhold kan vinde frem. Når du har lyst til at have ret, er sur, får lyst til at tale højt, prøv i stedet at være sød og accepterende. Det vil være det hele værd.
Disse tre råd går hånd i hånd og er mulige at opnå. Det er et valg, du kan træffe, hvis du ønsker et bedre parforhold? Tænk ikke på hvad din partner skal gøre, men fokuser på det, du kan ændre på? Dig selv?