|
Skal man være psykisk syg for at gå til psykolog?
Nej, bestemt ikke. Det er helt naturligt at søge en psykolog, hvis man har problemer af psykisk art, man ikke selv synes, man kan behandle. Ligesom man søger læge, når man har en kropslig sygdom, man ikke selv kan helbrede.
Hvad er forskellen på en psykolog og en autoriseret psykolog?
En autoriseret psykolog har efter endt universitets uddannelse haft minimum to års arbejdserfaring og er løbende blevet vurderet på sit arbejde af andre i et sådant omfang, at socialministeriet har godkendt autorisation.
Hvilke psykologiske behandlingsformer tilbyder du?
Kognitiv terapi, psykodynamisk terapi, eksistentialistisk terapi, hypnose, områder inden for gestalt terapi, kropsterapi samt NLP.
Hvor langt tid tager en behandling?
Hver behandling tager 1 time med mindre andet er aftalt.
Har jeg mulighed for telefonrådgivning/behandling?
Ja, det er bestemt muligt hvis du måtte ønske dette?
Er det venteværelse og adgang til toilet?
Ja, det er der.
Har en psykolog tavshedspligt?
En psykolog har tavshedspligt og må derfor ikke fortælle noget videre.
Kan jeg forblive anonym?
Fra første til sidste henvendelse har du kun kontakt med mig. Jeg har altid en passende tid mellem mine aftaler, så du vil ikke møde andre i forbindelse med en konsultation.
Du bliver heller ikke registreret noget sted.
Hvad hvis jeg har kropslige symptomer?
Du skal kontakte din læge og beskrive dine symptomer. Lægen kan henvise til en psykiater eller psykolog, men en lang række forhold skal være opfyldt, før du får økonomisk tilskud til behandling hos en psykolog.
Har du overenskomst med sygesikringen?
Jeg har ikke overenskomst med sygesikringen. Så hvis du har fået en henvisning fra din læge skal du tage kontakt til en psykolog der har et ydernummer. En sådan kan du finde på www.danskpsykologforening.dk og trykke på søg psykolog
Hvordan kan jeg betale?
Med mindre andet er aftalt betales der kontant efter hver konsultation.
Kan jeg ikke lige så godt tale med et menneske, der står mig nært?
Det er en god ide at tale med andre om det, der går dig på. Men er dit problem vedvarende eller uoverskueligt, kan du have gavn af at tale med en psykolog. Det er ofte en fordel at få vendt dine problemer med en kvalificeret psykolog, som står udenfor dit personlige liv.
Har du andre spørgsmål, er du velkomme til at kontakte mig pr. E-mail eller telefon.
Psykolog Terapi Psykologer psykolog
|
|